Beata Atlas

(Polen)

Årets unge internationale stortalent

Onsdag d. 7. august 2019 kl. 20

BEATA ATLAS (Polen)

Onsdag d. 7. august kl. 20

Musik af Dowland, Bach, Sor, Giuliani, Martin, Brouwer, Domeniconi,

Billetter:

  • Standard: 199 kr.
  • Pensionister, unge under 18, studerende : 149
  • Mindrebemidlede: 99 kr.

Beata Atlas (19 år) er et vaskeægte vidunderbarn. Der er visse frynsegoder ved være leder af internationale guitarfestivaler, og et af dem er at man af og til besøger tilsvarende festivaler i andre lande og dermed kommer til at møde talenter som man ellers ikke umiddelbart ville støde på.

Et eksempel herpå er Beata Atlas!

Hun er uddannet i Wrocław hos professor Marek Zieliński. Hun er prisvinder i mere end 26 nationale og internationale musikkonkurrencer i Polen, Ungarn, Tyskland, Østrig, Italien, Kroatien, Tjekkiet m.fl., heraf 11 førstepræmier, samt en række særlige hædersbevisninger. Når man hører hendes teknisk ulastelige og overmåde elegante musiceren, er det ikke svært at forstå at hun imponerer og charmerer publikum og jurymedlemmer. Det er vanskeligt at forstå at en 19-årig kan rumme så megen dygtighed og modenhed – og læg mærke til at de fleste af priserne er opnået for år tilbage hvor hun var en langt yngre teenager.

Beata Atlas vil på Copenhagen Guitar Festival spille et traditionelt program med musik af J.S. Bach, Mauro Giuliani (1781-1829), Fernando Sor (1778-1839), Frank Martin (1890-1974), Carlo Domeniconi (f. 1947).

Der vil være folk som vil rynke på næsen over dette ret traditionelle repertoirevalg, men de vil blive ganske forbløffede over Beata Atlas’ suveræne fortolkninger. Glem alle fordomme om fortærsket repertoire , og nyd denne fantastiske unge dames ekvilibrisme, som kaster splinternyt lys over kendt repertoire.