"Eurostringskoncerten"
Søndag d. 8. august 2021 kl. 20
2 unge solister deler en koncert

Lovro Peretić (Kroatien) &
Marcin Kuźniar (Polen)

Denne koncert er speciel derved, at den er sponsoreret af "Eurostrings" - et netværk af 19 guitarfestivaler i Europa, støttet af "Creative Europe Programme of the European Union", som Copenhagen Guitar Festival pr. 2021 er blevet optaget i.
_________________________________________________

Lovro Peretić, født 1995 i Zagreb, startede guitarstudierne hos Xhevdet Sahatxhija. Senere tog han eksamen fra Zagrebs Musikakademi, hvor han studerede hos Darko Petrinjak og tilbragte endvidere via et udvekslingsprogram et år på L’École Supérieure Musique et Danse Hauts-de-France i Lille med Judicaël Perroy som lærer.

Han er en meget lovende guitarist af den yngre generation, og har haft stor succés ved nationale og internationale konkurrencer ved at vinde 1. præmie ved flg. konkurrencer:

International Competition for Young Guitarists ‘Andres Segovia’ i Velbert (Tyskland), Anna Amalia Gitarrewettbewerb i Weimar, konkurrencen ved Zagreb Guitar Festival, Concorso Internazionale di Chitarra Classica ‘Enrico Mercatali’ i Gorizia (Italien) samt konkurrencen ved Sarajevo International Guitar Festival m.fl.

Han har repræsenteret Kroatien ved mange betydningsfulde festivaler som f.eks Vladimir Spivakov International Foundation’s festival i Moskva, ”the European Union of Music Competitions for Youth’s Young Hearts for Music” i Østrig og Tyskland.

Han spiller regelmæssigt i forskellige kammerensembler som f.eks. i duo med violinisten Katarina Kutnar og guitartrioen Evocación. Han har optrådt som solist med Det Kroatiske Radio og TV-orkester, Dubrovnik Symfoniorkester og Zagrebsolisterne.

Marcin Kuźniar er født i Krakow, Polen i 1992.

Han påbegyndte guitarstudierne i en alder af 6 år hos Adam Makowski og Wlodzimierz Lerner.

I universitetsårene studerede han hos Alina Gruszka, Marcin Dylla og Paolo Pegoraro.

20 år gammel havde han allerede været solist ved guitarkoncerterne Concierto de Aranjuez og Fantasía para un Gentilhombre af Joaquín Rodrigo, og senere også Concierto del Sur af Manuel María Ponce samt Mauro Giulianis guitarkoncert op. 36.

Da han var 25 havde han vundet priser i omkring 40 guitarkonkurrencer som f.eks. Grand Prize ved Ex-Aequo International Classical Guitar Competition i New York i 2020 samt Special Prize for den bedste fortolkning af ny musik ved Forum Guitarre (Wien) i 2019.

Marcin Kuźniar er meget interesseret i at fremføre værker af nutidige komponister, værker som ikke ofte høres ved koncerter med guitar, som f.eks. af Tristram Cary and Tristan Murail.

Hans debut-CD fra 2018, Song Without Words, indeholder værker af Richard Rodney Bennett,






Søndag d. 8. august 2021 kl 20
Odd Fellow Palæet
Bredgade 18
1260 København K

Billetpriser:

Standard:
199 kr.
Studerende, pensionister, unge under 18:
149 kr.
Partoutkort til alle festivalkoncerter:
799 kr.
Partoutkort (Studerende, pensionister, Unge under 18): 549 Kr.